Byggeri og bolig

Til det mobile teknologicenter for byggeri og bolig har vi valgt nedenstående vægmoduler. Hvert modul tematiserer forskellige materialer og deres karakteristika omkring bæredygtighed - en vigtig pointe er, at modulerne er opbygget i en del med og uden konstruktionsfejl.


Standard-inventar

Kar: Permeabel belægning

Da der igennem de senere år er kommet rigtig mange skybrud, som har medført store mængder af vand der skal bortledes, er vi nødt til at tænke i alternative måder at bortlede vandet på. En af mulighederne er permeable belægninger, der leder vandet direkte ned gennem bundopbygningen, i stedet for en rist (som i den traditionelle opbygning) hvorfra det så skal videreføres til en kloak- eller regnvandsledning. En af mulighederne er at man anvender en opbygning, udviklet af NCC med de to registrerede varemærker DrænStabil og DrænAf. Der findes også andre opbygninger, men for eksemplets skyld forholder nedenstående beskrivelse sig til denne opbygning.

Karret er konstrueret for at give et indblik i en permeabel bundopbygning som et snit. Opbygningen kan ses igennem glaspartierne på de tre sider både med Drænstabil, DrænAf og belægningssten. Der ses også en traditionel opbygning bestående af sand, stabilgrus og belægningssten i den anden halvdel af karret.

Karret kan simulere skybrud, hvor der kan beregnes på regnmængden, og hvilken hændelse der kan være tale om f.eks. 5, 10 eller 20 års hændelse.

Der kan lukkes for vandet, så det kan tilbageholdes og man kan se, hvor stor en vandkapacitet permeabel bundopbygning har i forhold til traditionel opbygning. Hhv. ved 5, 10 eller 20 års hændelse.  

Vandet kan derefter lukkes ud igen, og der kan forskellen på de to opbygninger igen ses. Der er det også muligt at beregne tidsforskellen indtil vandet er væk.

Ud fra de forskellige belægningstyper, som er i karret, ses det hvor hurtig den permeable stentype leder vandet ned i opbygningen i forhold til den traditionelle opbygning.

Fugematerialet som der bruges på den permeable belægning er DrænAf. Dette er med til hurtigere at aflede vandet. På den traditionelle opbygning er der brugt fugesand, der igen viser den ringe dræning. Det er der den store forskel ligger i de forskellige fuge- og opbygningstyper.

 

Karret kan bruges til følgende uddannelser:

 

  • Brolægger

 

Svejse- / fræse- / håndteringsrobot

Svejsning, fræsning og håndtering af emner på bare 1,4m x 1m.

Indeni er der en ABB IRB robot, og alt det forskellige værktøj der skal bruges.

OBS! Man skal igennem et 2 dages Operatør kursus inden man kan bruge robotten.

Pris pr. person: 5.500 kr.

Min. deltagere pr. kursus: 3

Kurset er inkl. forplejning og kursus mappe.

 

Svejse-/fræse-/håndteringsrobotten kan bruges til følgende uddannelser:

  • Smed
Pillefyr

Træpillekedel TPK HS20

TPK HS20 er 2. generation af TPK kedlen. Den har fået en ny brænder i forhold til tidligere og med den nye brænder er der også fulgt en ny styring. Styringen er som ved den nye tidligere model meget brugervenlig, og har nu m ulighed for mange helt nye funktioner.

 

Pillefyret kan bruges til følgende uddannelser:

  • Skorstensfejer
Varmepumpe

 VVM 320 fra Vølund Varmeteknik er en pålidelig varmeproduktion med integreret varmtvandsbeholder, cirkulationspumper, styresystem, og el-patron. Indemodulet tilsluttes en udendørs luft/vandenhed og varmedistributionssystem.

Tydelig information om status, driftstid og alle temperaturer i systemet vises på det store og letlæselige display.

 

Varmepumpen kan bruges til følgende uddannelser:

  • VVS Energi
  • Elektriker
Styring fra Siemens

Beskrivelse er på vej.

Vinduer

I vores MTC'er har vi blandt andet et vindue fra SageGlass.

SageGlass Elektrokrom Glas er en solafskærmning der dynamisk tilpasser sin toning efter solens påvirkning af sensorer på hver af de bygningsfacader, der er eksponeret for solen.

SageGlass skaber bedre indeklima miljø, komfort og trivsel for brugerne inden for.

Bygningens lejere/ejere kan udnytte bygningskvadratmeterne helt ud til glas facaden, uden at skabe gener for brugerne, da glasset kan tones til bare 1% i lystransmission, og dermed er i stilstand, hvor solblænding og refleksioner er elimineret.

For bygningens ejere bidrager SageGlass også til besparelser på en bygnings energiforbrug, da glassets g-værdi er 0,40 når glasset er klart, og 0,05 når er glasset fuldt tonet. Dette medvirker at bygningens energiforbrug til køling og varme kan sænkes betragteligt.

SageGlass er et aktivt glas, der styres elektronisk og bruger 60 Watt pr. 200 m2 facade, svarende til 0,3W pr. m2.

Med SageGlass kan man lukke op til 99% af lyset ude. UV indtrængen er 0.

SageGlass fjerner alt drift og vedligeholdelse i forhold til mekaniske solafskærmnings løsninger.

SageGlass styres automatisk, fjernstyret og/eller via en kontakt på væggen.

 

Installationen i vores MTC er SageGlass Lightzones, med 3 zoner, for at sikre naturligt dagslys og for at sikre en naturlig farvegengivelse. 

SageGlass kan bruges til følgende uddannelser:

  • Tømre
  • Bygningssnedker
  • Glarmester
  • Ejendomsservicetekniker
  • Elektriker
Virtuel svejser

Svejsetræning uden forbrug

Med det virtuelle system kan du lære at svejse med pistol, hjelm, emne, PC og skærm som faktiske elementer, hvorimod lysbue, svejsesøm og støj er virtuelle faktorer.

Svejsning i 3D

Træng dybere ind i den virtuelle verden! Med de nye Fronius 3D svejsebriller behøver du ikke flytte blikket fra emnet til skærmen og omvendt. Du ser det virtuelle emne, som du ville se det i en almindelig svejsekabine. Ændrer du synsvinkel, ændrer den virtuelle fremstilling sig derefter, tilmed i realtid.

God til nybegyndere

Den er rigtig god til nybegyndere der skal have koordinationtræning af bevægelser og vinkler 1:1. Samtidig kan programmet justeres i sværhedsgrad, så man hele tiden bygger ovenpå sin viden.

Simulatoren kan både bruges til MIG/MIG-svejsning, TIG og elektrodesvejsning. Når man har gennemført en svejsning, kan den genspilles på skærmen, så eleverne kan se, hvor i processen det er gået galt.
Softwaren registrerer selv, hvor mange fejl man har, og eleverne kan derfor konkurrere mod hinanden i svejsning online.

 

Den virtuelle svejser kan bruges til følgende uddannelser:

  • Smed
Tagmoduler

Beskrivelse er på vej.

Ventilation

Geovent Dustbox CFU-1000 er en kompakt filterenhed, som er egnet til udsugning af partikler fra bl.a. slibeprocesser.

 

Ventilationen kan bruges til følgende uddannelser:

  • VVS Energi
3D printer

Nem anvendelig 3D printer med to dyser - perfekte til begyndere, skoler og institutioner.

3D printeren kan bruges til følgende uddannelser:

  • Anlægsgartner
  • Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger
  • Tømrer og bygningssnedker
  • Glarmester
  • Murer
  • Tagdækker
  • Tækkemand
  • Elektriker
  • Køletekniker
  • VVS Energi
  • Smed
  • Skorstensfejer
  • Ejendomsservicetekniker

Udstyr

Dobot Magician
Se video...

Dobot Magician er en 4 akset skrivebords robotarm, som med dens størrelse og brugervenlighed er velegnet til undervisningsbrug.

Softwaren er logisk opbygget og nem at komme i gang med. Robotten kommer med følgende udskiftelige værktøjer: Blyant holder, Sugekop, Gripper, 3d printer.

Gentagelses præcision 0,2 mm.

 

Betjening

  • Den kan programmeres ved at trykke på en knap øverst på armen, også bevæges armen til en ønsket position, når knappen slippes, låser armen og position gennems i Dobot softwaren
  • Den kan styres rundt med Mus eller Joystick
  • Den kan bevæges i X, Y, Z og joints (akser) direkte i Dobot softwaren
  • Den kan programmeres med Blockly og javascript i Dobot softwaren
  • Robotten er udstyret med mange ind og udgange som kan anvendes i softwaren
  • Det er altid muligt at se robottens position Z, X, Y og joints vinkler i softwaren
  • Den kræver ingen montering, bare sæt robotten hvor den skal arbejde og tilslut strøm og PC

 

Lærings muligheder

  • Eleverne lærer at forstår 3D kordinatsystemet, som en industriel bearbejdningsmaskine også bruger
  • Eleverne lærer hvad akser og Joints på en robotarm er
  • Mindre forklaring kræves når eleverne skal arbejde med de rigtige industri maskiner og robotter
  • Robot ”linie programmering” med X, Y, Z og funktioner, som efter sigende ligner programring i industrielle robotter
  • Blockly programmering, som anvender funktioner der anvendes i alle programmeringssprog (If, then, else) og så videre

 

Anvendelses områderne er

  • Brobygningselever, til at skabe interesse for tekniske uddannelser
  • Uddannelser med CNC maskiner: Giver nye elever forståelse for X, Y og Z akserne inden de skal ud i værkstederne og arbejde med dyre CNC maskiner, der kan ødelægges for mange tusinde kroner, ved forkert betjening/forståelse af X, Y og Z
  • Grunlæggende programmerings forståelse, som start til andre programmerings sprog
Bresser BioScience Trino 40-1000x mikroskop

Med mikroskopet har du mulighed for at se dybt ind i materialerne og samtidig tage billeder af det du ser.

Du har mulighed for at se celler i træ se fibrenes opbygning i div. isoleringsmaterialer.

Mikroskopet giver dig et indblik i hvordan vores materialer generelt er opbygget hvilket kan være med til at fremme forståelsen inde for materialelæren.

 

Mikroskopet kan bruges til følgende uddannelser:

  • Tømrer/bygningssnedker
  • Glarmester
  • Murer
  • Tagdækker
  • Tækkemand
  • Elektriker
  • Smed
  • Skorstensfejer
Netværkstester

SignalTEK NT er en nyudvikling af den velkendte SignalTEK II fra Ideal Industries. SignalTEK NT tester hastigheden på det aktive netværk i henhold til IEEE 802.3ab både for kobber- og fiberinstallationer. SignalTEK NT har funktioner, som hjælper installatører, IT administratorer, netværksteknikere og systemudviklere i hverdagen. Instrumentet hjælper med hurtigt, at teste hastigheden på netværket. SignalTEK NT er kendetegnet ved:

  • Intuitiv betjening via klar baggrundsbelyst farve touchskærm
  • Udfører aktiv netværkstest både over kobber og fiber
  •  Identificerer hurtigt og sikkert Wiremap fejl, splittede par og afstand til fejl
  • Stor liste med "custom wiremap" for non-Ethernet kabling, som Profinet og ISDN. Samt De almindelige Ethernet kabel typer inkl. Cat. 6A/7A/8
  • Kan identificere Ethernet og PoE & PoE+problemer ved verificering af Ethernet forbindelser ved 10/100/1000 Mb/s
  • Simpel netværksbelastningstest igennem Hub og Switches
  •  Supporterer IPv4 og IPv6 internetadresser, Trace Route, Hop og Ping test
  • Optisk powerindikering (med kompatible SFP moduler)
  •  Kan gemme testresultater i pdf eller csv format op til 5.000 tests. Resultater kan printes via USB stik eller via Wi-Fi
  •  ”Autotest” knap, så alle funktioner testes på en gang

 

Ved hjælp af den gratis App "IDEAL AnyWARE" (kommer sammen med instrumentet) er det muligt at sende testrapporter til din mobile enhed. SignalTEK NT leveres inkl. 1 x Displayenhed, 1 x Remoteenhed, 2 x NiMH batterier (genopladelige), 2 x Strømforsyninger, 2 x Patchkabler 30cm Kat. 5e STP, 1 x USB Wi-FI adapter, vejledning på CD, 1 x kvik guide samt 1 x bæretaske.

 

Netværkstesteren kan bruges til følgende uddannelser:

  • Elektriker
  • Køletekniker
  • VVS Energi
  • Ejendomsservicetekniker

 

Solcelleanlægsanalysator

Med HT Solar I-Ve kan man måle og beregne solcelleanlæggenes virkningsgrad, samt DC/AC inverterens virkningsgrad. Virkningsgraden bruges til at kontrollere og optimere solcelleinstallationen og giver et billede af anlægseffektiviteten. Målingen kan anvendes til verificering ved idriftsætning og sammenholdning med beregnet/software simuleret virkningsgrad, årligt serviceeftersyn og fejlfinding samt beregning af reel forventet tilbagebetalingstid efter idriftsættelse af anlægget.

Den medfølgende remote enhed bruges til at synkronisere data fra den medfølgende referancecelle samt omgivelses- og celletemperatur. Remoteenheden synkroniseres helt unikt med HT Solar I-Ve, så man er uafhængig af aftand og forhindringer mellem målepunkt for elektriske værdier, typisk ved inverter, og værdier for indstråling og temperaturer, typisk ved paneler.

HT Solar I-Ve har, udover USB forbindelse til PC, WiFi så data kan overføres trådløst til PC eller gratis Android/iOS app. Anvendes HT analysis App på telefon og tablet kan data kan overføres direkte til gratis lagerplads i HT Cloud eller vedhæftes en mail og sendes hjem til kontoret. Det betyder at målingerne, straks de er udført i marken, kan åbnes på PC'en hjemme på kontoret, uden at instrumenterne skal hjem og "tømmes". Dét sparer tid.

 

Solcelleanlægsanalysatoren kan bruges til følgende uddannelser:

  • Elektriker
  • Ejendomsservicetekniker
ELMA B-scope 500 videoendoskop

Se detaljerne der hvor der er behov for det. Inde i hulmuren, inde i skunken, eller i en gearkasse. Alle inspektionsopgaver, bliver nemmere at udføre med ELMA B-scope 500. De fleste håndværksgrupper har opgaver, hvor behovet for at kunne se de skjulte, eller gemte detaljer, er til stede. De opgaver er hurtige at udføre med dette endoskop, som brugeren nemt og effektivt, opsætter, bruger, samt dokumenterer sine inspektionsopgaver med. Muligheden for at dokumentere de emner der ses på, er unik og giver bruger meget store muligheder for at tilbyde en mere komplet inspektionsydelse.

Med en probediameter på Ø6mm og muligheden for at tilslutte prober på op til 3m, er brugbarheden meget stor og selv de komplekse og svært tilgængelige steder, er mulige at inspicere. Endoskopet har indbygget lyskilde, med 10 forskellige niveauer, så tilpasningen til denne enkelte opgave er optimal. Videofunktionen og den medfølgende software gør endvidere muligt at tilrette videosekvenser og stillbilleder, så de passer til det pågældende dokumentationsbehov.

 

Videoendoskopet kan bruges til følgende uddannelser:

  • Tømrer/bygningssnedker
  • Murer
  • Tagdækker
  • Tækkemand
  • Elektriker
  • Køletekniker
  • VVS Energi
  • Smed
  • Skorstensfejer
  • Ejendomssericetekniker
bubblemedia