Videnscentrets formål

Videnscentrets formål er at opbygge og formidle ekspertviden til erhvervsskolerne med den nyeste teknologi der hører til området.

Besøg videnscenterportalen

Information om mobile teknologicentre

Grundtanken i videnscentret er, at eleverne ikke skal komme til videnscentret, men at videnscentret skal komme til eleverne.

Derfor har Videnscentret specialbygget to vogne, som vi kalder mobile teknologicentre. De to centre, som uafhængigt af hinanden kan køres rundt i landet og stilles op på skolerne, har hvert deres fokus:

Byggeri og bolig

Til det mobile teknologicenter for byggeri og bolig har vi valgt seks forskellige vægmoduler. Hvert modul tematiserer forskellige materialer og deres karakteristika omkring bæredygtighed – en vigtig pointe er, at modulerne er...

Læs mere - og se udstyr

Industri og teknologi

Til det mobile teknologicenter, der tematiserer industri og teknologi har vi købt udstyr især inden for robotteknologi. For eksempel har vi købt en svejse-/fræse-/håndteringsrobotten fra ABB.

Derudover...

Læs mere - og se udstyr

Praktiske oplysninger

For at kunne få besøg af vores mobile teknologicentre skal følgende oplysninger opfyldes.
Luk

Plads til Mobile Teknologicentre:

Hvis man booker begge teknologicentre er det nødvendigt med et frit område på 16 x 50 meter, da der også skal være plads til manøvre. Hvis man kun booker et teknologicenter er det nødvendigt med et frit område på 8 x 25 meter.

Tilkørselsforhold og underlag:

De mobile teknologicentre er høje og brede, så vær opmærksom på om træer og buske hænger ind over tilkørselsvejen.

I vinterperioden skal der være ryddet for sne inden levering og inden afhentning.

De mobile teknologicentre placeres på 4 hydrauliske støtteben med 30 x 30 plader under som fordeler vægten. Det er nødvendigt med et fast underlag som fx asfalt, fliser eller stabilgrus. Hvis underlaget ikke er dimensioneret til dette kan der opstå trykmærker fra støttebenene, og eventuelle omkostninger til genopretning afholdes den enkelte bruger (skole/virksomhed).

Strøm:

Der skal være tilsluttet strøm til de mobile teknologicentre under hele besøget for at sikre en konstant temperatur og dermed forhindring af kondensvand.

Tilslutningen skal være på 32A til industri og teknologi MTC'en, og på 16A til byggeri og bolig MTC'en. Den udvendige tilslutningsmulighed skal placeres max. 20 meter fra de mobile teknologicentre. Hver leveres med 25m kabel, og adaptere.

Luft:

Hvert mobilt teknologicenter indeholder en kompressor. Hvis man ønsker at tilkoble ekstern luft, af hensyn til støjen fra kompressoren, er dette muligt. De mobile teknologicentre leveres med 25m luftslange.

Internetforbindelse:

Der er en skærm i hvert mobilt teknologicenter, og fra skærmene kan man komme ind på vores undervisningsforløb. Vi har også 6 tablets i hvert center som eleverne kan bruge til undervisningen. For at komme ind på vores undervisningsforløb skal man have forbindelse til internet. Man kan også trække målinger i konstruktionerne fra vores side.

Vand:

Der skal være adgang til vand, da vi har et kar i byggeri/bolig MTC'en der skal fyldes op med vand.

Afløb:

Det overskydende vand kan løbe ud på jorden, da det ikke er forurenet.

Kontaktpersoner:

Skolen/virksomheden bedes oplyse kontaktdata i bestillingen på den ansvarlige lærer og pedal.

Leveringen og afhentningen koordineres direkte mellem skolen/virksomheden og videnscentrets chauffør der er ansvarlig for transport og opstilling.

Booking

Herunder kan du se hvornår vores vogne er ledige,
samt forespørge på en booking.

  • Byggeri og bolig:
  • Industri og teknologi:
bubblemedia